Lad mig fortælle jer lidt om min hjemby. Esbjerg er på
alle måder et randområde i Danmark. Vi ligger nede i hjørnet af landet, ikke så
langt fra Tyskland. Som alle ved er Esbjerg traditionelt en fiskerby, hvorfra
man har stævnet ud i århundreder, for at søge eventyr og rigdom på havet. I det
sidste århundrede, har det været base for mange af de folk der arbejder på
olieboreplatformene i Nordsøen. Og sidst, og måske vigtigst, så ligger vi på
den jyske vestkyst, der altid har været stedet hvor danskeren spejdede mod
vest, og eventyret. Om det var Vikingerne der drog til England og Normandiet,
eller senere generationer der spejde længere mod vest mod USA – det forjættede
land.
Ja, jeg bliver helt svulstig i sproget, men det jeg
arbejder mig hen imod er også et stort emne – nemlig udlængsel. Det er et emne
der altid har været aktuelt, fra de store danske forfattere som Jeppe Aakjær,
Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø, til nutidens troubadourer, som
Allan Olsen, der nok af en af de sangskrivere som oftest vender tilbage til
emnet. Hør bare her:
og her:
Og ”han har tænkt” og ”Aston Martin 66” kunne vi såmænd
også føje til listen, men nu skal det jo ikke blive det rene ”Allan Olsen på Youtube”.
Esbjerg har, af de mange grunde som jeg nævnte i
indledningen, altid været et sted hvor udlængsel fødes og trives og det gøre i
mine øjne, byen her til noget helt specielt – på godt og ondt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar