mandag den 22. juni 2015

Unge nu til dags...

Jeg er bange for verden ender sådan her en dag
Når jeg ser hvordan den digitale verden, bryder mere og mere frem, føle jeg både glæde og også lidt sørgmodighed.
Jeg synes det er så fantastisk, at der findes et forum på alle på internettet - selv en gammel knag som mig selv. Samtidig føler jeg også bare, at det har taget overhånd hos rigtig mange af vores unge smukke generation.
Jeg stod her den anden dag og snakkede med en gammel bekendt, som ejer en butik, hvor han sælger reservedele til biler. Der kom en ung mand ind, da jeg var der, og skulle bruge en drivaksel til sin bil. Min gode bekendt Preben hjalp ham selvfølgelig til punkt og prikke med at finde den helt rigtige. Den unge knægt var dog utrolig ukoncentreret og lyttede slet ikke, pga hans Iphone konstant bimlede løs - uforskammet hvis i spørger mig...
Men når jeg giver det en ekstra tanke er det jo sådan med alt - der er altid nogle, som ikke kan finde ud af det.