Fagre nye verden

En god ven har fortalt mig, at man lærer noget nyt hver dag, hvis man blot vil høre efter. Da mine børn var børn, prøvede jeg at indgyde dem disse visdomsord, og jeg tror og håber at jeg har lært dem meget. Men jeg kan også lære noget af dem, som jeg erfarede her for nylig. Vi var på week-end i sønnen og svigerdatterens sommerhus og jeg fortalte hvordan jeg var nødt til at vente med at købe nye fliser til garagen, fordi der lige skulle gå penge ind på kontoen først. Så sagde min søn, at jeg bare kunne tage et forbrugslån, men jeg sagde at jeg ikke gad at gå igennem alt det bøvl, bare for at komme i gang en måned tidligere.

Men så hev han sin tablet frem og gik ind på ferratums hjemmeside og viste mig hvor hurtigt og let det er at blive oprettet som bruger. Og ikke nok med at de kunne give mig et forbrugslån hurtigt og nemt. Man kan sågar tage det der hedder et sms lån, når man først er kunde. Et SMS lån betyder simpelthen at man kan sende en SMS fra ens’ mobil, og i løbet af kort tid får man en bekræftelse fra banken (hvis det bliver godkendt) og så er der penge på kontoen. Det er ikke småting man kan bruge internettet til.

Jeg fik bestilt fliserne samme dag, og min søn, min kone og svigerdatteren synes allesammen at det var enormt sjovt at han havde gjort mig en bjørnetjeneste fordi nu var der jo ingen undskyldning for ikke at lægge fliser. Men den der ler sidst ler bedst, for de kommer på besøg næste weekend, og så har jeg et par ekstra handsker og knæpuder klar til ham, så han kan hjælpe med at lægge de fliser.

At hvile eller at træne

Jeg er kommet til at skrive mig op til et halv marathon her til sommer. ”Det ku’ du jo bare ha’ ladet være med” kan jeg høre nogen sige, og det kan de jo for så vidt have ret i. Men det lød som en god idé da jeg gjorde det. Det skal siges at jeg ikke er totalt fremmed for løbetræning. Jeg lunter lidt rundt med nogle venner i senior afdelingen i en lokal atletik klub, og så var det jeg tænkte, at hvis jeg nu skrev mig op i god tid, så var jeg ligesom nødt til at træne, og så ville det være en ekstra motion til at komme ud af døren – især i de kolde vintermåneder. Og det har egentlig også virket nogenlunde indtil videre. Jeg har holdt pænt til med træningen denne vinter. Men nu her i det nye år hvor jeg havde tænkt mig at jeg skulle til at trappe op, så har jeg fået en skade. Det er ikke noget dramatisk, men det begynder at gøre ondt i låret, når jeg har løbet en 20-30 minutter. Og så har man dilemmaet: Skal jeg holde helt op med at træne indtil det er gået helt væk, eller skal jeg blive ved med at træne for nedsat kraft? Jeg ved jo ikke om det heler hurtigere hvis jeg stopper, og hvis jeg stopper helt, så sætter jeg mit træningsprogram tilbage i en sådan grad at jeg vil få svært ved at få formkurven hurtigt nok op igen. Men hvis jeg bliver ved med at træne risikerer jeg at det ikke går væk, eller at det bliver endnu værre.

Jeg er i syv sind, og hvis der er nogle eksperter derude, så hører jeg gerne fra jer, men jeg deler også mit dilemma med alle jer fordi jeg tænker det kan være der er nogen der har gavn af at høre at andre har samme problem som dem.

Esbjerg – en by på randen

Lad mig fortælle jer lidt om min hjemby. Esbjerg er på alle måder et randområde i Danmark. Vi ligger nede i hjørnet af landet, ikke så langt fra Tyskland. Som alle ved er Esbjerg traditionelt en fiskerby, hvorfra man har stævnet ud i århundreder, for at søge eventyr og rigdom på havet. I det sidste århundrede, har det været base for mange af de folk der arbejder på olieboreplatformene i Nordsøen. Og sidst, og måske vigtigst, så ligger vi på den jyske vestkyst, der altid har været stedet hvor danskeren spejdede mod vest, og eventyret. Om det var Vikingerne der drog til England og Normandiet, eller senere generationer der spejde længere mod vest mod USA – det forjættede land.

Ja, jeg bliver helt svulstig i sproget, men det jeg arbejder mig hen imod er også et stort emne – nemlig udlængsel. Det er et emne der altid har været aktuelt, fra de store danske forfattere som Jeppe Aakjær, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø, til nutidens troubadourer, som Allan Olsen, der nok af en af de sangskrivere som oftest vender tilbage til emnet. Hør bare her:

og her:

Og ”han har tænkt” og ”Aston Martin 66” kunne vi såmænd også føje til listen, men nu skal det jo ikke blive det rene ”Allan Olsen på Youtube”.

Esbjerg har, af de mange grunde som jeg nævnte i indledningen, altid været et sted hvor udlængsel fødes og trives og det gøre i mine øjne, byen her til noget helt specielt – på godt og ondt.